En planteskole med vokseværk
Jan Henning Olsen grundlagde Suså Planteskole i 1996. Siden da er planteskolen blevet udvidet to gange til nu at omfatte 20 hektarer, der er indgået samarbejdsaftaler på tværs af landet, vores planter og træer sælges i både Tyskland, Frankrig, Holland og Schweiz, og produktionen er blevet miljøcertificeret.

Planteskolen består i det daglige af to afdelinger. Den ene omfatter produktion og salg af træer og planter til primært skovbrug, landbrug og jagt, mens den anden omfatter produktion og salg af pottegroede Nordmannsgran til primært grossister og detailforhandlere af sådanne.

 

Hos Suså Planteskole har vi tre mål, der tilsammen udgør drivkraften bag vores forretning:
1) Vi vil være kendt som planteskolen med markedets bedste kvalitet - dette sikrer vi bl.a. ved kun at bruge de bedste provenienser tilgængelige inden for hver træsort og ved at sortere og pakke vores planter direkte i marken
2) Vi vil være kendt som den miljøbevidste planteskole – eftersom vi leverer produkter, der er med til at skabe et sundt miljø, er det naturligt at vores produktion sker under hensyntagen til miljøet
3) Vi vil sikre, at vores service og produkter får kunderne til at vende tilbage – igen og igen – hos Suså Planteskole går vi op i at skabe et langvarigt og balanceret forhold til vores kunder

 

 

På de følgende sider kan du læse mere om Suså Planteskole, dens grundlægger og ejer; Jan Henning Olsen, planteskolens historie, vores handelsbetingelser og hvem, vi samarbejder med.